En god start

Fluorid for dit barns skyld

Vera slide 2

Efterhånden er debatten om fluorid i tandpasta begyndt at fylde så meget i min hverdag som autoriseret sundhedsperson, at det er tid til at råbe op! I min hverdag som behandler af børn og unge i den kommunale tandpleje samt indehaver af bloggen Små Bisser, @smaabisser, rådgiver jeg dagligt til brugen af den vigtige fluorid i tandpasta!

Det bekymre mig enormt meget at læse artiklen om Lærke Lund og lille Nova, som i mine øjne nærmest bliver portrætteret som heltinde, fordi hun går efter en mavefornemmelse og vil beskytte sit barn; tror hun. Det bekymre mig, at flere forældre i højere grad udnævner sig selv som eksperter indenfor vaccinationsprogrammer, medicinering, kost og nu tandsundhed. Det bekymre mig yderligere at artiklen oplyser en række retningslinjer for brug af tandpasta med fluorid, som er gældende for voksne; IKKE BØRN. Artiklen er møntet på brugen af fluorid til børn, hvor der doseres anderledes i barnets første leveår, for at undgå overdosering. Brugen af tandpasta med fluorid til børn skal begrænses til det der svarer til en lillefingernegl på barnet og ikke 1 cm som står i artiklen.

 

Alt med måde – også fluorid

Så til det helt store spørgsmål: er fluorid giftigt? Til det kan jeg svare; er vand giftigt? Er salt giftigt? Svaret er: ja, ja og ja og eksemplerne kunne være mange andre. Du kan drikke for meget vand og rent faktisk dø af det, da man skyller vigtige næringssalte ud af kroppen, som er livsvigtige – men du kan ikke leve uden vand. Du kan spise for meget salt, som kan resultere i blandt andet forhøjet blodtryk, hjerte og karsygdomme – men salt er også vigtig for at opretholde vores væskebalance. Fluorid kan man også få for meget af, men ikke hvis man overholder retningslinjerne i brugen af det – fluorid er også det eneste stof som aktivt går ind og forebygger huller i tænderne. Studier bestående af testgrupper med børn, som ikke får børstet tænder i tandpasta med fluorid er ikke længere tilladt, da det anses for uetisk og uforsvarligt.

I mit arbejde møder jeg forældre med en lille tåre i øjenkrogen, mens de holder deres børn i hånden og der bliver lagt an til bedøvelse eller masken med lattergas sættes på den lille næse, så der kan behandles for huller i tænderne. Måske har du som forælder ikke haft huller i tænderne over en lang periode, og så mener man af uransagelige årsager, at barnet også er immun over for huller i tænderne. Hvem er det som lider under den beslutning – det er i hvert fald ikke Lærke Lund, som hun udtaler ikke har problemer med tænderne, men det freder ikke lille Nova.

Der er så mange forskellige faktorer at tage i betragtning, når vi skal vurdere risikoen for huller i tænderne på et barn. Helt rigtigt tages det orale miljø og familiens historik i betragtning. Yderligere skal indtag af sukker tages i betragtning/mængder, hvilket ikke kun indebære slik, sodavand mm, men også den sukker der findes i den færdigproducerede mad købt i supermarkederne. Herunder skal det tages i betragtning, i hvor høj grad man får børstet tænder på sit barn? De bakterier som sidder på tænderne og kan forårsage huller i tænderne kaldes plaque – denne plaque skal børstes væk fra tænderne og forstyrres tilstrækkeligt før vi kan forebygge huller i tænderne. Kan du som forældre tilbyde dit barn en god tandbørstning med fjernelse af denne plaque 2 gange dagligt, samt tilbyde en total sukkerfri kost og garantere at barnets orale miljø er carieshæmmende?

Det orale miljø påvirker den almene tilstand

Jeg kan kun opfordre forældre som Lærke Lund til at stille sig selv det spørgsmål om hun virkelig ved nok til at gamble med sit barns sundhed, hvornår blev hun ekspert, hvilke kilder hun benytter sig af, evidens for brug af kokosolie, æteriske olier mm? Eller om man skulle vælge at tro på et autoriseret sundhedspersonale, som har gennemgået en længerevarende videregående uddannelse med flere års indsigt og erfaring med kliniske studier, evidensbaserede forsøg og behandling. Til sidst må jeg oplyse at caries er en folkesygdom og hvert 3. barn rammes. Der sidder tandplejere, tandlæger og klinikassistenter i den kommunale tandpleje samt privat praksis landet over, og anbefaler fluorlak samt brugen af tandpasta med fluorid – alt sammen for at passe på tænderne og din sundhed, det er vores mission og passion og hele fundamentet for at tage vores uddannelse.

I den seneste tid har der også været en række artikler med stort fokus på den høje brugerbetaling på tandbehandling og ikke anerkendende holdning til sygdom i mundhulen på lige fod med sygdom i resten af kroppen. I den forbindelse tyder megen ny forskning, netop i orale bakterier, på at der er sammenhæng mellem almentilstanden i kroppen og i hvor høj grad man prioriterer mund- og tandpleje.

Der forskes blandt andet i sammenhængen mellem fund af orale bakterier hos mennesker med demens og endocarditis. Yderligere har tandpleje fået indpas på flere hospitaler, gennem tandplejere på afdelinger såsom hæmatologiske afdelinger, hvor man ser at antallet af hospitalsinfektioner kan nedsættes betydeligt ved god mundpleje under en længerevarende hospitalsindlæggelse.

Afsluttende er der evidens for, at jo tidligere vi præger det orale miljø i en positiv retning forebygger huller og tandkødsbetændelse ved at børste/bruge tandtråd, jo større chance er der for at mindske sygdomme i tænder, tandkød, parodontiet og undgå dem gennem livet – og dermed blive mindre syge oralt som alment.

Jeg har selv børn og et af de vigtigste ting for mig er at kunne være med til præge deres sundhed. Jeg mærker selv hvor svært det er at have børn idag, hvor mange forskellige holdninger, ny viden mm. man skal forholde sig til. Det her er bare ikke nyt; fluorid har positiv indvirkning på dit barns tandsundhed, det er bevist om og om igen og er noget af det mest veldokumenterede i odontologiens verden.

  • Børst med en fluoridtandpasta på dit barn morgen og aften hver dag
  • Brug det som svarer til en lillefingernegl på barnet eller svarende til en lille ært
  • Det lille barn under 2 år behøver ikke spytte ud, hvis i overholder anbefalede dosering
  • Børn fra 2 år kan spytte ud efter tandbørstning
  • Hvis dit barn spiser store mængder tandpasta, så vid at der skal en hel tube til før det er skadeligt. Er man i tvivl om hvor meget tandpasta barnet har spist kan man tilbyde det mælk, som vil forhindre at fluoriden optages i kroppen. Ring til egen læge eller akuttelefonen, hvis der ses symptomer såsom krampe, opkast, svimmelhed, stor tørst.
  • Se bag på tuben om den indeholder rette mængde fluorid (1450 ppm Fluorid)
  • En tandpasta uden fluorid har ingen effekt i dit barns mund, så kan man lige så godt lade være.

 

Som samfund kan vi også spørge os selv om vi gør det godt nok i forhold til at oplyse forældre til små børn. Den første information forældre får om tandpleje på deres børn er fra sundhedsplejerskerne, som ud af min erfaring rådgiver efter deres egen overbevisning/eller mangel på viden i forhold til fluorid. Jeg hører mange historier om sundhedsplejersker som fraråder tandpasta med fluorid, da de er bange for at anbefale noget forkert, muligvis noget skadeligt for barnet og dermed nemmest at fraråde. Efter min mening bør der enten findes ressourcer til at efteruddanne sundhedsplejerskerne eller til tidligere informationsmøder i børne- og ungdomstandplejen, så vi ruster forældrene bedst muligt mod at forebygge caries på deres børn.

 

https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/er-fluor-i-tandpasta-farligt?fbclid=IwAR1AgvqY5xp6uPclKHHuJ1lu9wu-MWlYRNqRrvrckMz0MJNDtz-P97zbDDc

https://www.tandlaegebladet.dk/sites/default/files/tb07-2017_586.pdf

Leave a Reply

avatar
  Subscribe  
Notify of