Lidelser

Hvis dit barn mangler tandanlæg – hva’ så?

Langt de fleste børn får alle deres mælketænder. Manglende blivende tænder er mere hyppigt.  Et manglende tandanlæg kan man desværre ikke få igen på naturlig vis – man har endnu ikke lært at dyrke tænder, selvom det kunne være smart. Vi har dog mange dygtige specialister til at hjælpe dem, som får brug for ekstra behandling i forbindelse med dette. Hvis barnet mangler tænder vil det blive diagnosticeret i børne- og ungdomstandplejen og i vil få den nødvendige hjælp. Behandling kan fx være bøjle, og andre gange skal der yderligere tiltag for at give barnet den tilstrækkelig funktion i tandsættet for et livslangt stabilt resultat. 

I mælketandsættet er forekomsten af manglende anlæg for tænder under 1 % i skandinaviske studier. Forekomsten af manglende tænder er 1,4 gange større hos kvinder end hos mænd. Manglende tænder kan optræde hvis andre i familien også mangler tænder – det er altså arveligt – eller ved en række syndromer, fx Downs syndrom eller Williams syndrom.  Af de personer som får konstateret manglende tandanlæg i det blivende tandsæt ses det af 82,9 % værende på 1-2 tænder. Mangel på mindst 6 blivende tænder ses hos 2,6 %. I det blivende tandsæt kan der være manglende tandanlæg af alle tandtyper. Læs den videnskabelige artikel her

Hvis dit barn enten mangler tænder eller har manglende tanddannelse, eksempelvis fejl af tanddannelsen, så tilbydes man et vederlagsfrit tandplejetilbud i regionen. Det sker under forudsætningen af at lidelsen er funktionsnedsættende gennem hele barnets liv. Tilbuddet vil gælde så længe det er under 18 år, men også i tilfælde hvor barnet ikke vurderes fysisk modent nok til behandling før efter det 18. år – man kan altså også få hjælp efter de 18. år, hvis der er et behov. Det er behandlere i børne- og ungdomstandplejen, som vurderer om der er behov for behandling i regionstandplejen.

Behandling kan også udføres i børne- og ungdomstandplejen, hvis det er muligt. Hvis behandlingen henvises mødes man af dygtige specialister i regionen, men der er stadig tæt samarbejde med den lokale klinik i kommunen. Børn med en kompliceret tilstand, som ikke kan behandles i regionstandplejen, har mulighed for at blive henvist til et af de to odontologiske landsdels- og videnscentre i landet. De ligger på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Jeg har under min uddannelse været i praktik på videncentret på Aarhus Universitetshospital og her møder man fx børn som slet ingen tanddannelse har, hvilket er meget sjældent.

Jeg vil gerne høre jeres historier om tænder og manglende tænder  – en kommentar ville være fantastisk!

Vil du se en oversigt for, hvornår mælketænder og blivende tænder bryder frem, kan du klikke her (mælketænder) eller her (blivende tænder)

5 1 vote
Article Rating
Subscribe
Notify of
guest
2 Comments
Oldest
Newest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments
Julie
Julie
1 year ago

Hej
Jeg har lige haft min datter på 4 år til tandlægen som fortæller at hun mangler 2 fortænder i overmunden…. Og på røntgen ser det heller ikke ud som om de er der???
Der er ingen i familien der mangler tænder – det er helt vildt mærkeligt

John
John
1 year ago

Jeg husker ikke alle detaljerne – men som teenager havde jeg kun 21 tænder i alt, hvoraf de 8 var mælketænder, som jeg aldrig skiftede. Det betød både fast bøjle og nakketræk. Da jeg var i slut 30´erne havde jeg udviklet et utrolg dårligt bid (min underkæbe var sunket). Jeg kom i behandling på Rigshospitalet, og fik igen bøjle på tænderne og trukket de sidste mælketænder ud. Herefter var jeg igennem to kæbeoperationer, og fik indsat 8 implatater. Det var en virkelig hård omgang – men jeg er utrolig glad for at bo i et land, hvor det er muligt… Read more »

2
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x