Tandpasta

Så meget tandpasta må du bruge på dit barn!

Tandpasta mængde

Når i har fundet en tandpasta med fluorid som barnet accepterer, er det vigtigt at sætte sig ind i, hvor meget tandpasta barnet skal have børstet tænder i. Læg mærke til, hvor små mængder der anvendes på barnet når det er mellem 0-3 år, hvor barnet ikke er i stand til at spytte ud. Når barnet kan spytte ud omkring 3 år sættes mængden betydeligt op både i mængden af fluorid samt mængde af tandpasta. Når i har børstet tænder og barnet har spyttet ud skal barnet ikke skylle munden i vand – på den måde sidder en smule af tandpastaen tilbage på tænderne og beskytter i længere tid lokalt. Har i været til undersøgelse i børne- og ungdomstandplejen og modtaget andre anbefalinger vedrørende dosering end nedenstående, skal i rette jer efter det; dit barn har måske et behov for mere beskyttelse – det kan fx. være der er begyndende huller eller et indtag af medicin som kan skade emaljen, hvor en højere dosis er nødvendig.

Denne oversigt vil hjælpe dig på vej:

0-3 år: mængde svarende til ½ lillefingernegl på barnet 2 x dagligt (1000-1200 ppm F)

3-6 år: mængde svarende til lillefingerneglen/en lille ært på barnet 2 x dagligt (1450 ppm F)

6-12 år: mængde svarende til 1 cm, 2 x dagligt (1450 ppm F)

12 år og opefter: mængde svarende til 2 cm, 2 x dagligt (1450 ppm F)

Tandpasta mængde

Fluorid er dit sikkerhedsnet

Fluorid er det eneste stof som aktivt går ind og forebygger, at det sukker dit barn får gennem kosten hver dag, ikke danner syre og laver huller i tænderne. Så hvis du er i tvivl om at alle bakterier bliver fjernet fra tænderne hver dag på dit barn, så kan man kalde fluoriden for et ekstra sikkerhedsnet, og risikoen for at der udvikler sig huller i tænderne bliver meget mindre. Dernæst er det vigtigt at vælge en tandpasta som barnet accepterer og har lyst til at få børstet tænder i. Mange forældre har succes med at anvende samme tandpasta som de selv børster med og hvis barnet accepterer den og smagen, kan barnet også benytte denne. Nogle børn er dog mere sensitive over for smage. En stærk smag af mint kan virke voldsomt og barnet har måske derfor dårlig accept når i børster. Til de børn kan man prøve at anvende en tandpasta der er mere mild i smagen, fx en børnetandpasta eller en juniortandpasta – man skal blot sikre sig at der er nok fluorid i. Det er ikke farligt at barnets sluger det, men når i går op i dosis og mængde efter barnet er ca. 3 år, så husk at lade barnet spytte ud, da det er bedre at resterne af tandpastaen ender i vasken frem for maven – tandpasta har kun lokal påvirkning i munden.

Jeg er nysgerrig på om mængderne overrasker jer? Har du måske brugt for lidt eller for meget for dit barn?

 

Læs også om tandpasta under : Børnetandpasta – hvorfor?

Leave a Reply

avatar
  Subscribe  
Notify of