Anmeldelse af Glade tænder giver glade børn 0-5 år

Danske tandplejeres næstformand har anmeldt min nye bog. Tak for de mange fine ord. Jeg er stolt af at være tandplejer, at være med til at sætte fokus på forebyggelse frem for behandling, når vi taler om børns tandsundhed.

Glade Tænder Giver Glade Børn

Så meget tandpasta må du bruge på dit barn!

Når i har fundet en tandpasta med fluorid som barnet accepterer, er det vigtigt at sætte sig ind i, hvor meget tandpasta barnet skal have børstet tænder i. Læg mærke til, hvor små mængder der anvendes på barnet når det er mellem 0-3 år, hvor barnet ikke er i stand til at spytte ud. Når barnet kan spytte ud omkring 3 år sættes mængden betydeligt op både i mængden af fluorid samt mængde af tandpasta. Når i har børstet tænder og barnet har spyttet ud skal barnet ikke skylle munden i vand – på den måde sidder en smule af tandpastaen tilbage på tænderne og beskytter i længere tid lokalt. Har i været til undersøgelse i børne- og ungdomstandplejen og modtaget andre anbefalinger vedrørende dosering end nedenstående, skal i rette jer efter det; dit barn har måske et behov for mere beskyttelse – det kan fx. være der er begyndende huller eller et indtag af medicin som kan skade emaljen, hvor en højere dosis er nødvendig.

Denne oversigt vil hjælpe dig på vej:

0-3 år: mængde svarende til ½ lillefingernegl på barnet 2 x dagligt (1000-1200 ppm F)

3-6 år: mængde svarende til lillefingerneglen/en lille ært på barnet 2 x dagligt (1450 ppm F)

6-12 år: mængde svarende til 1 cm, 2 x dagligt (1450 ppm F)

12 år og opefter: mængde svarende til 2 cm, 2 x dagligt (1450 ppm F)

Tandpasta mængde

Fluorid er dit sikkerhedsnet

Fluorid er det eneste stof som aktivt går ind og forebygger, at det sukker dit barn får gennem kosten hver dag, ikke danner syre og laver huller i tænderne. Så hvis du er i tvivl om at alle bakterier bliver fjernet fra tænderne hver dag på dit barn, så kan man kalde fluoriden for et ekstra sikkerhedsnet, og risikoen for at der udvikler sig huller i tænderne bliver meget mindre. Dernæst er det vigtigt at vælge en tandpasta som barnet accepterer og har lyst til at få børstet tænder i. Mange forældre har succes med at anvende samme tandpasta som de selv børster med og hvis barnet accepterer den og smagen, kan barnet også benytte denne. Nogle børn er dog mere sensitive over for smage. En stærk smag af mint kan virke voldsomt og barnet har måske derfor dårlig accept når i børster. Til de børn kan man prøve at anvende en tandpasta der er mere mild i smagen, fx en børnetandpasta eller en juniortandpasta – man skal blot sikre sig at der er nok fluorid i. Det er ikke farligt at barnets sluger det, men når i går op i dosis og mængde efter barnet er ca. 3 år, så husk at lade barnet spytte ud, da det er bedre at resterne af tandpastaen ender i vasken frem for maven – tandpasta har kun lokal påvirkning i munden.

Jeg er nysgerrig på om mængderne overrasker jer? Har du måske brugt for lidt eller for meget for dit barn?

 

Læs også om tandpasta under : Børnetandpasta – hvorfor?

Mit barn har pletter på tænderne?

Emaljehypomineralisering er noget jeg møder på klinikken jævnligt. Nogle forældre kommer og er bekymrede, hvor andre slet ikke opdager det, hvilket kan skyldes at der er forskellige grader af lidelsen; mild, moderat og alvorlig. De fleste forældre beskriver, at barnet har gule eller brune pletter på tænderne og barnet reagerer når der børstes tænder, spiser en is eller drikker koldt. Ved er emaljehypomineralisering menes at emaljens dannelse er blevet forstyrret under dens dannelse i kæben og der viser sig ved at tanden ser anderledes ud og kan være mere følsom. Det betyder også at tandens emalje er mere blød og ikke så stærk som almindelig emalje, og derfor i større risiko for at udvikle huller på overfladen. Overfladen på tanden vil ofte også være mere rug end almindelig emalje med en glat overflade, og derfor vil den også være mere svær at renholde. Hvis dit barn har emaljehypomineralisering skal i være meget omhyggelige med tandbørstningen og gør klogt i at købe en solotandbørste til netop de tænder. Det er vigtigt at man anvender en tandpasta med 1450 ppm F (mængde fluorid) for bedst muligt at styrke emaljen.

Har et barn emaljehypomineralisering, vil det resultere i at barnets tænder skal kontrolleres oftere på tandklinikken. Behandlingen er ofte pensling med en lak af fluorid, som trænger ind i tanden og styrker den undermineraliserede tand. En meget anvendt behandling for at passe på disse tænder, er også forsegling af tænderne, med en meget tynd lak der vil sidde som et skjold på tanden og beskytte, så der ikke kommer bakterier på tanden, der kan forårsage huller på den sårbare overflade. Det kan også være nødvendigt at reparere med plast på tanden eller en krone.

  • Børst tænderne i en tandpasta der indeholder 1450 ppm F (mængder fluorid)
  • Børst 2 gange dagligt 
  • Spyt tandpastaen ud, men skyl ikke munden i vand efter tandbørstning
  • Brug en solotandbørste på de tænder som har emaljehypomineralisering for bedre renhold
  • Barnets tandplejer eller tandlæge kan give svar på, hvilken behandling der kræves

Det skyldes ikke dårlig tandbørstning, hvis dit barn får konstateret emaljehypomineralisering, men altså en misdannelse af tanden under dens dannelse i kæben. Lidelsen ses ofte på 6 års tænderne, den første blivende kindtand, men kan også forekomme på andre blivende tænder eller mælketænderne. Det ses oftest på barnets 1. blivende kindtand. 

Måske har du selv eller dit barn emaljehypomineralisering?

Hvis dit barn mangler tandanlæg – hva’ så?

Langt de fleste børn får alle deres mælketænder. Manglende blivende tænder er mere hyppigt.  Et manglende tandanlæg kan man desværre ikke få igen på naturlig vis – man har endnu ikke lært at dyrke tænder, selvom det kunne være smart. Vi har dog mange dygtige specialister til at hjælpe dem, som får brug for ekstra behandling i forbindelse med dette. Hvis barnet mangler tænder vil det blive diagnosticeret i børne- og ungdomstandplejen og i vil få den nødvendige hjælp. Behandling kan fx være bøjle, og andre gange skal der yderligere tiltag for at give barnet den tilstrækkelig funktion i tandsættet for et livslangt stabilt resultat. 

I mælketandsættet er forekomsten af manglende anlæg for tænder under 1 % i skandinaviske studier. Forekomsten af manglende tænder er 1,4 gange større hos kvinder end hos mænd. Manglende tænder kan optræde hvis andre i familien også mangler tænder – det er altså arveligt – eller ved en række syndromer, fx Downs syndrom eller Williams syndrom.  Af de personer som får konstateret manglende tandanlæg i det blivende tandsæt ses det af 82,9 % værende på 1-2 tænder. Mangel på mindst 6 blivende tænder ses hos 2,6 %. I det blivende tandsæt kan der være manglende tandanlæg af alle tandtyper. Læs den videnskabelige artikel her

Hvis dit barn enten mangler tænder eller har manglende tanddannelse, eksempelvis fejl af tanddannelsen, så tilbydes man et vederlagsfrit tandplejetilbud i regionen. Det sker under forudsætningen af at lidelsen er funktionsnedsættende gennem hele barnets liv. Tilbuddet vil gælde så længe det er under 18 år, men også i tilfælde hvor barnet ikke vurderes fysisk modent nok til behandling før efter det 18. år – man kan altså også få hjælp efter de 18. år, hvis der er et behov. Det er behandlere i børne- og ungdomstandplejen, som vurderer om der er behov for behandling i regionstandplejen.

Behandling kan også udføres i børne- og ungdomstandplejen, hvis det er muligt. Hvis behandlingen henvises mødes man af dygtige specialister i regionen, men der er stadig tæt samarbejde med den lokale klinik i kommunen. Børn med en kompliceret tilstand, som ikke kan behandles i regionstandplejen, har mulighed for at blive henvist til et af de to odontologiske landsdels- og videnscentre i landet. De ligger på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Jeg har under min uddannelse været i praktik på videncentret på Aarhus Universitetshospital og her møder man fx børn som slet ingen tanddannelse har, hvilket er meget sjældent.

Jeg vil gerne høre jeres historier om tænder og manglende tænder  – en kommentar ville være fantastisk!

Vil du se en oversigt for, hvornår mælketænder og blivende tænder bryder frem, kan du klikke her (mælketænder) eller her (blivende tænder)

5 gode råd til at holde tandbørsten sund

Aldrig har der været så stort fokus på hygiejne grundet COVID-19. Lige nu er vi mange danskere i karantæne som et led i vores nationale forebyggelsesstrategi – det store fokus på hygiejne inspirerer mig til at skrive lidt om vigtigheden af god hygiejne af din egen og dit barns tandbørste. Regeringens og Sundhedsstyrelsens forebyggende tiltag kan jeg som sundhedsperson og navnligt som tandplejer kun bagge højt og flot op om. Som tandplejer er jeg uddannet netop til at forebygge, at tænder og omkringliggende væv ikke bliver syge. Jeg vil kalde vores erhverv som tandplejere overset – de fleste tror oftest at vi er tandlæger, da vi håndterer mange af de samme opgaver som tandlægerne. Vi har som tandplejere en kerneopgave at forhindre sygdomme i at opstå, hvor tandlægerne oftest går ind når sygdommen er opstået og kræver operativ behandling. Min arbejdsdag består i at undersøge patienter, diagnosticere huller i tænderne, forandringer i kæbeknoglen, tage røntgen, instruktion i tandbørstning, behandlinger som ikke kræver operative indgreb og meget meget mere. 

Det gælder for både dig og dit barn, at tandbørsten skal skiftes ca. hver 3. mdr. Hvis tandbørsten stadig er fin som den grønne på billedet kan du efter 3. mdr. sagtens skolde den, for at fjerne diverse bakterier og så bruge den videre igen. Hvis den ser ud som den gule på billedet, så er det tid til en ny. Hvis man efter tandbørstningen ikke husker at skylle tandbørsten meget grundigt kan det være lige meget om man har købt soft eller ultra soft, for så vil tandbørsten kun være en ting, nemlig stiv som en skurebørste grundet rester af tandpasta. Det er yderligere vigtigt med en god hygiejene før og efter hver tandbørstning for at tandbørsten ikke bliver til en lille bakteriekoloni. Når du har børstet på dit barn skal du stille tandbørsten med hovedet opad så børstehårene får optimale forhold til at tørre – overskydende vand løber nemmere af sådan og jo mindre fugt jo færre bakterier.

I den seneste tid tyder megen forskning i orale bakterier på, at der er sammenhæng mellem almentilstanden i kroppen og i hvor høj grad man prioriterer mund- og tandpleje. Der forskes blandt andet i sammenhængen mellem fund af orale bakterier hos mennesker med demens og endocarditis. Yderligere har tandplejen fået indpas på flere hospitaler, gennem tandplejere på afdelinger såsom hæmatologiske afdelinger, hvor man ser at antallet af hospitalsinfektioner kan nedsættes betydeligt ved god mundpleje under en længerevarende hospitalsindlæggelse. Afsluttende er der evidens for, at jo tidligere vi præger det orale miljø i en positiv retning (forebygger huller og tandkødsbetændelse ved at børste/bruge tandtråd), jo større chance er der for at mindske sygdomme i tænder, tandkød, parodontiet og undgå dem gennem livet – og dermed blive mindre syge oralt som alment.

 

  • Hold øje med børstehårene
  • Stil tandbørsten med hovedet opad
  • Skold tandbørsten 
  • Skyld tandbørsten grundigt efter hver tandbørstning
  • Skift tandbørsten ca. hver 3. måned

 

 En sidste og meget vigtig grund til at holde tandbørstens børstehår rene og bløde ved hver tandbørstning er: Hvis dit barn stritter meget imod tandbørstning, så kan grunden være at tandbørsten skal skylles grundigt og altså mere opmærksomhed på hygiejnen på tandbørsten. Tandbørster til børn sælges ofte i udgaven blød, men indtørret tandpasta kan gøre børstehovedet stift og skabe ubehag for dit barn at få i munden og på den følsomme slimhinde. Så skyl den godt efter hver tandbørstning og inden, for at komme godt i mål med en behagelig tandbørstning for dit barn.

 

Hvis du vil forstå hvordan dit barn har det når du børster på det, er her også en sjov og lærerig øvelse for dig og din partner:  Den perfekte øvelse til at forstå dit barn når i børster

Er du i tvivl om hvilken tandbørste du skal vælge til dit barn kan du blive lidt klogere ved at læse dette indlæg:  Hvorfor det er så vigtigt at vælge den rigtige tandbørste



Kilder: https://www.tandlaegebladet.dk/sites/default/files/tb52016-436.pdf

https://hygiejne.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/infektionshygiejne/retningslinjer/nir/nir-generelle.pdf?la=d 

NyhedsbrevSmå Bisser

Bliv en del af familien

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial
YouTube
YouTube
Instagram